torsdag den 21. september 2017

Detox - på den virkelig hårde måde! 😰

Jeg har altid været lidt buttet. Da jeg var baby, sad jeg fast i kravlegården med min store numse. De fleste der ser min storebror og storesøster, ved jeg er den lille, kurvede efternøler, og jeg har i mange år været ked af dette. Begge mine ældre søskende har et superhurtigt stofskifte, og kan spise så meget de vil, uden at tage et enkelt gram på. Min søster har i øvrigt altid været super aktiv, hvilket også var med til at bibeholde hendes slanke figur. Jeg, derimod, har aldrig kunnet tænke på et stykke chokolade, uden det kunne ses på vægten ugen efter. Mit stofskifte er omtrent lige så hurtigt som en skildpadde på ferie.

Især min søster har jeg været jaloux på i mange år - jeg kunne se hvor tynd, sej, smuk, populær og stærk hun var/stadig er, og i min verden måtte det hænge sammen. Det var før jeg troede på "myten" om forskellige kropstyper - det var jo bare noget min mor bildte mig ind, for at trøste mig. Heldigvis blev jeg både ældre og klogere. Jeg ved godt den dag i dag, at jeg aldrig kan blive lige så tynd som min søster - det ville jo se helt skørt ud på mig! 

Ikke desto mindre har jeg igennem de sidste 10-15 år altid jagtet den slanke krop, det være sig i  form af slankekure, fitnesscentre, faste - you name it! Men det er nu engang demotiverende, når man er glad for cola og chokolade, og trods sund livstil og motion i flere måneder ikke ser nogle ændringer. Jeg er ikke specielt glad for de fleste former for motion. Om det skyldes smerte, langsomme læger, eller mindre end optimale gymnastiklærere gennem hele min skolegang, skal jeg ikke kunne sige - jeg ved bare, at sport står mig langt ud af halsen. Som jeg fint formulerede det til min mor den anden dag: "Jeg hader min krop, men jeg hader bare motion så meget mere..." 😅

Anyway, min pointe er, at intet har kunne motivere mig længe nok, til at jeg rent faktisk fik noget ud af det - indtil nu. Jeg var til et foredrag/workshop gennem Folkeuniversitetet, "sæt turbo på retningen mod dit drømmeliv" ved Johan Frederik Banzhaf, studieadjunkt ved institut for medicin og sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Han fortalte en masse spændende sager om hjernen, og hvordan vi kan påvirke den. Her lærte jeg fx, at motivation ikke nødvendigvis er en god ting, fordi motiviation altid forsvinder på et tidspunkt - enten inden målet er nået, eller når mået nåes. Derimod er det ens værdier, der skal justeres - finder man sine værdier, kan hvert valg træffes i overensstemmelse med mindst én af disse. På den måde påvirker man hjernen til også at træffe alle de ubevidste valg på denne måde, og de fleste valg vi tager i hverdagen er ubevidste. Så nu handler det hele ikke kun om kroppen, men også om hjernen, og det synes jeg er noget mere interessant. Intelligens har altid betydet meget for mig, og hvis jeg kan hjælpe min hjerne på vej, så jeg kan lære endnu flere nye ting, så er det et kæmpe plus!

Nå, jeg nåede vist lidt langt fra emnet: detox. Jeg lærte nemlig noget andet denne septemberlørdag, var en række forskellige stoffers indvirkning på hjernen, herunder koffein og nikotin. Vi har altid lært, at koffein og nikotin er super dårlige for kroppen, hvilket ikke er helt forkert. Meeeeeen i begrænsede mængder, er det faktisk nogle vildt stimulerende stoffer for hjernen. Så længe man ikke indtager det hver eller hver anden dag, så er det faktisk ret ok (alt med måde selvfølgelig). Og cigaretter gælder selvfølgelig ikke, der er tjære og alt muligt andet i også. Men Johan fortalte, at hvis man skulle noget specielt, fx holde et foredrag eller til eksamen, hvor man skal huske meget og være på i længere tid, kan et nikotinplaster gøre en stor forskel. 

Koffeins opkvikkende effekt aftager, jo oftere man indtager det. Hvis man fx drikker kaffe hver dag, svarer det energiniveau kaffen giver, til det niveau man ville være på helt uden koffein, hvis man ikke drak kaffe hver dag. Det er ret vildt! Og en kæmpe øjenåbner for en inkarneret colaholiker som mig. Jeg besluttede mig derfor at komme min koffeinafhængighed kvit, og den bedste måde at gøre det på, er en kold tyrker. Det tager minimum 3 uger, men helst 6-8 uger, før kemikalierne er helt væk, og kroppen er "rebooted". Derfor besluttede jeg mig for en detox, hvor jeg helt undgår koffein og sukker. Koffein er et super vanedannende stof, og allerede inden for det første døgn, oplevede jeg de sygeste abstinenser, og de næste to dage var et rent feberhelvede med ekstrem hovedpine, vrede og træthed. Heldigvis er det altid de 72 første timer, der er de værste, når man kvitter et vanedannende stof, og herefter følte jeg mig da også bedre tilpas. Og det bedste af det hele? Der er ikke et endegyldigt farvel til min yndlingsdrik - om 6-8 uger må jeg faktisk gerne drikke cola igen, så længe det ikke er hver eneste dag!

Min søde kæreste har besluttet sig for at detoxe med mig, og det er super rart med en ligesindet i dette hårde projekt. Til at hjælpe os har vi masser af koffeinfri te, opskrifter på lækre, sunde smoothies, og en ny morgenrutine: Det første vi gør om morgenen er at drikke et ingefærshot, et glas "saltvand" (speciel opløsning), lave hypoxia (mere om det en anden dag😆), og en smule yoga - så er man altså klar til dagen! 

For lige at koble det til motionshadet i starten - Johan formulerede det nogenlunde sådan: "jo mere (fysisk) stress man udsætter kroppen for og vænner den til, jo mere (psykisk) stress kan man klare" - hvilken bedre tankegang er der for en stressramt person? Jeg bliver nok ikke maratonløber i mit liv, men skoene er da fundet frem, og yogamåtten rullet ud. Nu må vi se, hvor det bærer hen. ✌💜

P.s. Jeg troede nikotin var svær at kvitte - det var jo en ren leg i forhold til koffein! 😰😱

P.p.s. - dette indlæg blev lige ret meget længere, end jeg havde regnet med. Her er et billede af min fitte kat, der også kan dovne: 

torsdag den 14. september 2017

Celesti makeup bag september 2017

Denne måneds celestibag har gjort mig sikker på nogle overvejelser, jeg har haft i et par måneder - det bliver nemlig min sidste i denne omgang. Celesti lagde imponerende godt ud, men jeg må indrømme jeg ikke har været særlig tilfreds de sidste par måneder - og denne måned er ingen undtagelse, desværre... Måske kan jeg tilmelde mig igen engang i fremtiden, hvis de får mere styr på konceptet. Anyways, jeg fik da fem produkter, og det vil jeg fortælle lidt om.

Først og fremmest modtog jeg en håndrens fra merci handy. Produktet indeholder ingen animalske biprodukter, og er ikke testet på dyr, hvilket er super fedt. Det er en super sød og smart lille beholder, man kan have med overalt, og den findes i mange udgaver. Desværre er den proppet med parfume, så jeg kommer ikke til at prøve den. 😞

Dernæst er der en prøve på en hårkur fra double dare spa. Den indeholder en shampoo, en maske og en shower cap? Jeg plejer ikke at bruge den slags produkter, så det bliver da sjovt at prøve.

Så var der en prøve på en exfoliant creme fra monuskin, som er 100% naturlig, og firmaet her er også cruelty-free, det vil sige, de tester ikke på dyr. Det er en creme man smører i ansigtet, lader sidde lidt, og derefter skyller grundigt af, og efter med sæbe. Den skulle således rense i dybden.

Til øjnene fik jeg en prøve på en nude øjenskygge fra Morphe. Det er svært at finde information på deres hjemmeside, men de har i hvert fald en masse, ret billigt, makeup. Jeg har modtaget en lignende prøve før, og jeg kan umiddelbart godt tåle den.

Sidst, men ikke mindst, modtog jeg en eyeshadow primer, i form af en jumbo blyant... Mærket er Manna Kadar. Umiddelbart står der på hjemmesiden, man kan bruge fingrene eller en børste, men hvorfor i alverden er den så formet som en blyant? 😕Endnu engang er det et firma med fokus på dyr, så deres produkter er cruelty-free, yay!

Men men men, det var som sagt min sidste celesti i denne omgang, jeg kan ikke ligefrem sige, jeg er helt tilfreds. Held og lykke i fremtiden, celesti, jeg håber I får styr på konceptet! 💜


mandag den 28. august 2017

Klar, parat, semesterstart!


August lakker mod enden, og det samme gør min sommerferie. På fredag starter jeg nemlig mit 5. semester på SDU, og mit 1. semester på tilvalgsfaget Skrivekunst! Jeg glæder mig helt vildt til genforeningen med min skønne studiegruppe, og ikke mindst til et nyt eventyr, og et skridt nærmere forfatterdrømmen. Jeg fik af vide, at jeg var optaget på skrivekunst allerede inden sommerferien, så det har jeg glædet mig til i flere måneder. Dette er også semestret, hvor jeg skal prøve kræfter med en bacheloropgave, og det bliver rigtig spændende. Alt i alt glæder jeg mig ret meget til at starte undervisningen igen.


Denne tid på året er virkelig skøn - især for min OCD... Der er så meget, der skal organiseres, sættes på plads, farvekoordineres og så videre, og det er bare dejligt! Jeg elsker virkelig den slags ting, og hver sommer dedikerer jeg noget tid til at få organiseret alle de nye fag. Jeg har gang i ringbind, mapper, notesbøger og tuscher, og jeg hygger mig! 😁

Glædelig semesterstart! 💜




søndag den 20. august 2017

Bogandmeldelse - The Southern Vampire Mysteries (aka Sookie Stackhouse serien aka Trueblood bøgerne)

Jeg har i løbet af min sommerferie endelig fået tid til at genlæse nogle af mine yndlingsbøger! Mange kender nok til tv-serien Trueblood, I ved - den der serie fra HBO med vampyrer, vold og sex? Ja, den. Den er faktisk baseret på en bogserie, og denne er helt fantastisk.

Serien er sådan set kun baseret på de første par bøger, og tager derefter sin egen drejning, så bøgerne indeholder altså en masse andre historier om Sookies liv i Bon Temps.

Det hele starter med, at en vampyr kommer ind på den bar, hvor Sookie Stackhouse arbejder som tjener. Vampyren Bill Compton er lige flyttet tilbage til Bon Temps, efter vampyrerne har afsløret deres eksistens, og er blevet anerkendt som "almindelige" borgere i USA. Sookie, som har telepatiske evner, lægger straks mærke til vampyren, da hun netop ikke kan høre hans tanker - hvilket er en forfriskende, afslappende forandring.

I de første par bøger, er det mest vampyrerne, der bliver en del af Sookies verden, især efter sheriffen Eric, og senere dronningen Sophie-Anne, opdager hendes telepatiske evner, men senere støder læseren på varulve, shapeshifters, feer, hekse, og alt ind i mellem. Sookie ændrer sig fra den lidt uvidende sydstatspige, til en mere moden, intelligent og erfaren kvinde, men hele vejen igennem holder hun fast i sine idealer om at beskytte sit liv, prøver at vedholde sin religion og stadig passe sit arbejde på Merlotte's.

For hver bog introduceres et nyt plot, men alligevel hænger alle bøgerne sammen, og konkluderes i, at de vigtigste karakterer fra hele serien mødes i den sidste bog. Både Sookies bidte varpanter-bror, hendes hekse-veninde, hendes vartiger-ekskæreste, og hendes dæmon-advokat/gudfar skal nemlig hjælpe Sookie ud af problemer, som en djævel, en fe og en racistisk fanatiker har rodet hende ud i. Dette afsluttende kapitel i sagaen om Sookie Stackhouse samler alle ender, og vi møder alle de sjove, spændende og afrundede karakterer endnu engang.

Jeg vil ikke afsløre for meget, men det er nogle fantastiske bøger, og alle med en trang til en god fantasy-serie, vil ikke blive skuffet!

Serien får naturligvis 5/5 kattepoter, og jeg skal klart læse dem igen og igen!

Desuden har Charlaine Harris udgivet en masse tillægs-noveller og lignende, så bare fordi man er færdig med Dead Ever After, kan man stadig finde nye historier fra Sookies univers. 💜

tirsdag den 15. august 2017

Celesti makeup bag august 2017

Månedens celesti var ærligt talt ret skuffende.. I stedet for de søde små makeup-tasker, kom produkterne i en lilla stofpose, á la en gavepose, og selve produkterne er heller ikke nye favoritter. Men man kan jo heller ikke vinde hver gang.

Først og fremmest var der Dr. Pawpaw original balm, som er allergivenlig, og kan bruges til næsten alt - læber, hud, hår og negle får alle gavn af dette produkt. Jeg glæder mig til at prøve den, da den har fået meget positiv omtale, blandt andet fra Emma Watson!

Til ansigtet modtog jeg en prøve på en mineral maske fra Anne Semonin. Den skulle være rigtig god mod akne og ar fra akne, så det bliver spændende at prøve. Umiddelbart er det svært at gennemskue, om produkterne fra dette firma er allergivenlige, da hjemmesiden mest fokuserer på, at det er et selvstændigt firma, der producerer produkter til hjemmespa...

Noget jeg altid kan bruge, er en lip liner i en nude nuance - og det var med denne gang! Fra Lord and Berry, som fokuserer ekstremt meget på, at deres produkter ikke er testet på dyr, og arbejder på at udskifte alle ingredienser så deres produkter er veganske osv. Deres produkter er ikke 100% organiske eller veganske, men de er både parfumefri, laktosefri, glutenfri og nøddefri, så de er rimelig meget allergivenlige. Yay! 😁

Jeg har før modtaget en læbestift fra mærket Lookx, som jeg var meget tilfreds med. Denne gang er det en øjenskygge, og selvom nuancen ikke er så fin (the dark side), er selve compacten mega smart! Øjenskyggen er magnetisk, og kan skiftes ud til lige den farve man vil, og så kan man nemt have den med i tasken. Jeg er fan!

Sidst, men ikke mindst, en giant neglelak fra nailsinc, i en rigtig fin lyserød nuance. Neglelakken er en del er deres nailkale produkter, som er lavet på kål, for at styrke neglene. Dette er et nyt koncept, og jeg glæder mig ret meget til at prøve den.



søndag den 6. august 2017

Bulletjournal

Nu har jeg brugt det her "bulletjournal" i nogle måneder, og jeg er SÅ solgt. Det er sådan lidt en blanding af en kalender, en dagbog og en notesbog, eller det vil sige - det er lige hvad man gør det til! Den kan være lige så organiseret eller rodet som man vil, og det siger min perfektionistiske OCD-hjerne ikke nej til! De eneste "regler" der er sat op, er et index i starten (indholdsfortegnelse) og så en bestemt "key" man holder sig til, så tingene giver mening hele vejen igennem. Bortset fra det er der frit leg, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg kan godt lide, at tingene er meget organiserede, så jeg startede min bulletjournal ud med en "future log", altså en kalenderoversigt over året, så jeg kan se hvilke dage, de forskellige datoer lander på. Længere inde har jeg også den oversigt over de forskellige måneder, så jeg hurtigt kan få et overblik over, hvad der sker i de enkelte måneder. Ydermere har jeg ugeoversigter, så jeg kan holde styr på alle de ting, der sker i løbet af en uge.

Derudover bruger jeg min bulletjournal til at holde styr på eksaminer, ting jeg skal huske, bøger jeg ønsker mig, og alt muligt andet. Det er virkelig rart med et redskab, hvor alt er tilladt - lige meget hvad det er, har jeg et sted hvor jeg kan skrive det ned, tegne det eller whatever jeg vil. 😁💜

Ideer til bulletjournal

  • Læste bøger
  • Film set i biografen
  • Ønskeliste
  • Yndlingscitater
  • Noget med katte
  • Skitser
  • Etc.

mandag den 24. juli 2017

Celesti makeup bag juli 2017

Denne månedes celesti bag var desværre forsinket, så det er først i dag, at jeg kunne hente den i... Tarup... Men heldigvis vejede produkterne op for negativiteten - som sædvanlig. 😊

Juli månede er all about the brows, og at se frisk ud i sommervarmen.

Til at starte looket med, er der en eyebrow defining gel fra chella, hvorfra jeg tidligere har modtaget en lækker læbeblyant.

Så er der en mega lækker brow defining pencil duo i nuancen 'chocolate', fra mærket art-ki-tekt. I den ene ende er der selve blyanten, og i den anden en speciel børste, så man rigtig kan optimere sine øjenbryn.

Der er også en eyebrow shadow i nuancen 'S-0004' fra Affect cosmetics, så brynene kan få et hak mere farve.

Læberne kan forkæles med en lækker blyant i nuancen 'beau' fra mærket laritzy cosmetics, som både er uden parabener og "cruelty free", hvilket altid er et kæmpe plus.

Noget jeg blev særligt glad for denne gang, var den her "rejuvenating facial spritz" fra Bloom and Blossom. Det er en 'skin conditioner' med 98% naturlige ingredienser, herunder aloe vera og lime olie. Den skulle reducere rynker og skygger samt forbedre skintonen. Bloom and Blossom anbefaler enten dagligt brug, eller at bruge den som en "pick-me-up" i løbet af dagen.

Alt i alt er jeg ikke lige så imponeret som jeg plejer, men det er stadig nogle dejlige produkter, og jeg glæder mig til at se, hvad de finder på til august. 💜