Oh. My. God.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvorfor jeg gør det mod mig selv. Jeg mener - det er jo Jojo... Det er opfølgeren på Me Before You... Man må gå ud fra, at denne bog også er hjerteskærende sørgelig, at man nogle timer senere sidder tilbage med en følelse af, at noget inde i én har ændret sig. Fantastisk velskrevet og med nogle store tanker og spørgsmål, suges læseren ind i Louisas virvar af et liv, og føler alle opturene, nedturene, stressen, glæden, og sorgen med hende. Og ja, jeg skal helt sikkert læse flere Jojo Moyes bøger!
Louisa Clark prøver at komme videre med sit liv. Det har hun prøvet på, lige siden Will døde, og hun lovede ham,, at hun ville leve. Sådan rigtigt leve. Og hun har prøvet. Eller, det er ihvertfald hvad hun fortæller sig selv, mens hun opremser de lande hun har besøgt, efter hendes tid i Paris. Nu er hun tilbage i England, men ikke tilbage i Stortfold - det er for smertefuldt. Lou er i stedet flyttet ind i en toværelses i London, og med et job på en temabar i lufthavnen, kører hendes liv på rutine...
... Indtil det ikke gør mere. Et voldsomt uheld, en sorggruppe og en datter, ingen vidste noget om, river pludselig op i Lous liv, og hun er nødt til at tage nogle store beslutninger med alvorlige konsekvenser. Og midt i det hele er Ambulance-Sam. Søde Sam, der giver Lou tryghed og rare følelser, som er svære at håndtere. For hvad ville Will ønske for hende?
Bogen er intet mindre end fantastisk, og jeg er så uendeligt taknemmelig for min fantastiske veninde Louise (psst! hun har en fantastisk blog: http://frkmejer.dk/), som introducerede mig for Jojo Moyes og Me Before You. Jeg ville ikke være denne fantastiske læseglæde foruden!
Jeg giver bogen 5 ud af 5 kattepoter (ja, kattepoter! Deal with it 😎)
