Min psykolog gav mig en opgave for et par måneder siden - nemlig at skrive situationer ned, hvor jeg særligt bliver påvirket af min angst. Jeg havde det super mærkeligt med det i starten, men allerede en uge eller to inde, gav det mening for mig. Hver gang jeg har oplevet noget særligt angstprovokerende, har jeg skrevet situationen, tankerne og følelserne ned, og når jeg læser tilbage, kan jeg nemmere finde hoved og hale i, hvad det egentlig er, der fremtvinger angsten.
Der er selvfølgelig mange årsager og særlige tilfælde, men som hovedregel viste det sig, at det ofte er de samme tanker og følelser der går igen i lignende situationer; faktisk er det selvkritik og selvhad, der ligger til grund for de tanker og følelser, der kommer ud af angsten.
Min næste opgave blev så at fokusere på selve den selvkritik, der dukker op i mit hoved i de situationer, for at gøre tankerne mere håndgribelige. Og pludselig inden for bare et par måneder, er jeg med min psykologs vejledning blevet så meget klogere på min angst, end jeg egentlig har været i hele mit liv.
Det er ikke fordi jeg vil prøve at sælge en mirakelkur; jeg er langt fra "rask" eller noget, men efter jeg begyndte at føre "angstdagbog", er det blevet nogle mere konstruktive timer med min psykolog, og jeg kan virkelig mærke, vi rykker rundt på nogle ting.
Jeg vil ihvertfald anbefale det til andre - det giver et helt andet overblik, og der dukker faktisk en masse op, man måske ikke helt var klar over man selv tænkte...
Pas nu på jer selv og hinanden derude - lyt til jeres krop og sind og vær ikke bange for at søge hjælp. Det sværeste i kampen mod psykiske lidelser er at anerkende man har brug for hjælp. Men det er også det sejeste og modigste, og helt sikkert det bedste.
💜
