tirsdag den 14. februar 2017

Ingefærshots - hjemmelavede!

Jeg elsker ingefærshots, og allerbedst hvis de er hjemmelavet. Det er super nemt, og der er så mange måder at variere dem på, alt efter ens egne behov og smag. Dog vil jeg anbefale økologiske produkter, da ingefærshots basically er saften fra de valgte bær, grøntsager og frugter, og så vil mange jo gerne undgå pesticider og andet - eller det er i hvert fald sådan jeg ser det. 😌


Denne omgang ingefærshots var tilsat citron og lime for c-vitamin, blåbær for antioxydanter til at styrke immunforsvaret, og tranebær som ekstra tilskud til beskyttelse mod urinvejsinfektion (som jeg desværre har kæmpet meget med 😔).

Processen i sig selv er rimelig simpel: du skærer ingefær i skiver, og putter dem i en stor gryde. Så tilsætter du de ønskede ingredienser (vurder selv, om de skal forberedes - jeg skærer fx citrusfrugter i skiver), og fylder gryden med vand. Låg på, og bring i kog ved lav varme. Kog nogle minutter, og sluk herefter for varmen. Lad det hele trække i op til 24 timer. Si væsken til den er klar, kom på flasker, og sæt i køleskabet. 

Jeg elsker at starte dagen med et lækkert ingefærshot. 👏

Ingen kommentarer:

Send en kommentar