ENDELIG ENDELIG ENDELIG!
Efter hvert veloverstået semester, giver jeg mig selv en belønning i form af noget, jeg har ønsket mig længe. Efter første semester fik jeg mine første tatoveringer - min kat og mine literære symboler. Forrige semester sluttede med tre drager på min skulder.
Efter dette (rigtig hårde !) semester, besluttede jeg mig for en mere materiel belønning: Urban Decays nye eyeshadow palette "Full Spectrum" og den lækre læbestift "Kailijumei". Og jeg elsker dem!

Jeg blev introduceret til Urban Decay via deres Nude Palette, og jeg var solgt med det samme. Da de så lancerede den nye palette med de mange farver, vidste jeg, at jeg bare MÅTTE eje den. De mange farver giver mulighed for en hel række forskellige looks, og der er både lyse, mørke, matte og skinnende øjenskygger, nogle med glimmer!

Det samme var gældende for Kailijumei, den specielle læbestift, som er 100% personlig, idet den skifter farve efter kropstemperatur og ph-værdi. Første gang jeg så læbestiften, var den desværre ikke til at anskaffe i Danmark. Men endelig blev den tilgængelig på en dansk hjemmeside, og trods den lidt høje prisklasse, er jeg rigtig glad for, jeg endelig har fået min helt egen lyserøde læbestift med guldflager og en lillebitte lyserød blomst.
![]() |
| Et lille forsøg på en regnbuemakeup :b |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar